Energipil
På Ny Vraa dyrkes et areal på ca. 230 ha. med energipil. Ny Vraa Bioenergi I/S tilbyder et totalkoncept, der inkluderer alt lige fra salg af stiklinge, tilplantning og høst af energipil, ligesom vi gerne påtager os rådgivningsopgaver. Siden efteråret 2002 har Ny Vraa Bioenergi I/S været repræsentant for Agrobränsle i Sverige. Agrobränsle ejer den del af Svalöf Weibull der varetager forædlingen af pilekloner i Sverige og er absolut førende på sit felt. I kraft af både at være formidler og fremavler, er vi i stand til at kunne levere de nyeste kloner og det bedste plantemateriale. Herved sikres den bedste økonomi i dyrkning af energipil. Downloade vores brochure here (PDF Format). Har du spørgsmål til dyrkningsøkonomien, er du velkommen til at kontakte os på nyvraa@nyvraa.dk eller tlf.: 9696 6200. Dyrkning af energipil. Energipil er et godt alternativ til produktion af flis, hvad enten det er til eget stokerfyr eller til videresalg. Energipil er støtteberettiget som brakafgrøde der, hvis afgrøden er veletableret, kan give samme udbytte som en god bygmark, dvs. ca. 6 tons korn pr. ha. pr. år i omregnede tal. Efter 2 år dækker planterne, så ukrudtet bliver kvalt. Ved vintertide kan man hvert 2. eller 3. år høste energipilen. Dette kan gøres ved hjælp af special udviklet maskineri. Se foto af høst ved at klikke her. Optagelserne er lavet af Agriworld.dk.
Ønsker du yderligere information om dyrkning af energipil kan vi anbefale, at du downloader rapporten 'Dyrkning af energipil', der er udarbejdet af Rasmus Nørlem som det afsluttende projekt på tekniker uddannelsen på Vejlby Landbrugsskole. Vi gør opmærksom på, at mange ting er sket siden rapporten er skrevet. Specielt udbytter og klonvalg er ændret, men dyrkningsteknisk er der mange gode ting at hente. Ønsker du at downloade bilagene til rapporten kan det gøres her. Dokumenterne findes i PDF format som kan læses med programmet Acrobat Reader der kan downloades her. Du kan også hente dyrkningsvejledningen fra Landbrugets Rådgivningscenter her (PDF format). Valg af pilekloner. Til energipil anbefaler vi de svenske pilekloner som f.eks. Sven, Tora, Olof, Tordis og Gudrun. Klonerne udmærker sig med en kolosal tilvækst som gør, at pilen under gode forhold bliver 5-6 meter høje på blot 2-3 år. Væksten er ydermere meget lige, hvilket gør den særdeles velegnet til maskinhøst. Læs mere om de svenske pilekloner her. Økonomi. I samarbejde med Fødevare Økonomisk Institut og Skejby, Landscenteret har vi udarbejdet kalkuler på økonomien i dyrkning af energipil. Du kan se kalkulerne på www.lr.dk eller hente dem ved at klikke her. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Henrik Bach på tlf.: 9696 6204 (direkte). Pil til andre formål: Arne Villumsen - av@byg.dtu.dk og Niels Peter Arildskov om projektet 'Piletræer til oprensning af saltholdigt havnesediment'. Ny Vraa Bioenergi I/S har leveret pil til et projekt ved Nakskov, læs mere her. Ulrich Karlson og Mette Nielsen, Danmarks Miljøundersøgelser og Stefan Trapp, Danmarks Tekniske Universitet om 'Fytoremediering af forurening med olie- og tjæreprodukter. Du kan læse en forkortet version her eller downloade hele rapporten. Maskiner: De maskiner der anvendes til høst af pil er alle specialudviklede. Sat i forhold til de forholdsvis små arealer der er af pil i Danmark gør det, at høst- og planteudgifterne stadig er høje. I de kommende år forventer vi, at arealet med pil vil blive betragteligt forøget, hvilket vil medvirke til reducerede omkostninger. Herunder ses de forskellige maskiner, der enten er helt udviklet fra bunden eller videreudviklet ud fra kendte principper og basismaskiner. Se vores nye pilehøster under "Pilehøst".  Tilplantningen foregår med 'Egedal Energy Planter'. Plantemaskinen, der er patentanmeldt, er blevet til i et samarbejde imellem Egedal Maskinfabrik A/S og Ny Vraa Bioenegi I/S og har været under udvikling i 2 år. Plantemaskinens styrke ligger i, at den kan plante kraftigere stokke end de gængse plantemaskiner, dens kapacitet ligger på 2-4 ha. i timen og et unikt klippesystem, der samtidigt er billigt og effektivt i drift. Se plantemaskinen i funktion ved at klikke her (høj kvalitet, 356 kbps) eller her for lidt lavere kvalitet (256 kbps).
Se hvad Effektivt Landbrug skrev om plantemaskinen d. 5 februar 2008 her. | Renholdelse er nøgleordet for succes. Ny Vraa Bioenergi I/S har stor erfaring med renholdelse, både mekanisk og kemisk. |  | | Den en rækkede 'Fröbesta' bruges til høst af de mindre pil. Er velegnet til stiklingeproduktion. |  | | Den to rækkede 'Fröbesta' helskudshøster anvendes til høst af de 2-3 års pil. |  | | Den to rækkede 'Class' anvendes til høst af 3-4 årige pil. Pilen flises direkte ved høst. |  | | De kloner vi anvender til stiklinge er alle særdeles velegnet til maskinhøst. Samtidig er de kendt for deres store udbytte. |  |
|