Pils anvendelse 

Anvendelsesmulighederne for pil er mange. Igennem de år vi har beskæftiget os med mange projekter og fundet at pil i mange sammenhænge enten er et godt alternativ eller supplement til andre kendte produkter. Nedenfor er vist et udpluk af de anvendelsesområder pilen har, og nogle af de projekter vi har deltaget i.

 

Pileflis er godt som biobrændsel. Brændværdien er i forhold til olie 2-3 kg. pr. liter olie alt afhænig af vandindholdet. Vi arbejder i øjeblikket på at forarbejde pilen til andre alternative brændselstyper og forventer nye tiltag i løbet af efteråret og vinteren. Endvidere er pileflis godt til afdækning i bede m.v. Der skal lægges et lag på ca. 12-15 cm. så er ukrudtet forment adgang.

 

 

Afmærkningsstokke af pil er et alternativ til de kendte plastikstokke der både er dyre og forurenende. Desværre har kommunerne her i Danmark ikke set lyset som i Sverige, hvor der i store dele af landet er forbud mod at anvende plastikstokke som vejmarkering om vinteren. Indtil nu er det kun Thisted Kommune der aftager pilestokke til dette formål. Ring venligst for yderligere informationer og priser.

 

 

Anvendelsen af pil til fytoremediering d.v.s. til f.eks. rensning af olieforurenet jord.  Fytoremediering kommer af græsk fyton, som betyder plante; remediering = af latin re- + mederi, som betyder at helbrede. Du kan læse mere om dette under afsnittet 'Pil og miljø'. Vi har leveret pil til flere projekter. Et mere specielt projekt var Uniscraps losseplads i Hasselager ved Århus. Her var der virkelig tale om vanskelige planteringsforhold, men resultatet er blevet at lossepladsen langsomt er ved at forvandle sig til skov. Dette betyder bl.a. at nedsivning af tungmetaller via regnvandet er reduceret betragteligt. Du kan læse om projektet her.

 

 

 

Stadig flere landmænd vælger at have fritgående søer. For at lave afskærmning for vind og vejr, har mange valgt at beplante arealer op til grisefoldene.

 

 

 

Det er en god ide at lade pilene stå udenfor grisenes rækkevidde idet de kan anrette betragtelig skade på dem.

 

 

 

 

Nyheder

April 04, 2012
 
Marts 16, 2012